2026-01-05 14:00

Godt Nytår

Vi starter med en smuk nytårssang og ønsker hinanden Godt Nytår med bobler og hjemmebagt kransekage …

Herefter vil hovedbibliotekets to dygtige bibliotekarer, Lotte og Stence holde ca. 1 times inspirerende oplæg med forslag til ‘nye’ bøger, som måske bevæger, overrasker eller udvider horisonten?

Ældrekonsulent Ea, som mange af jer kender, vil bagefter fortælle om konceptet ‘samtalesalon’, som en måde at være nærværende på i sociale sammenhænge. Nogle af jer vil måske kende de gamle ‘samtalesaloner’?

Konceptet her er udviklet af Nadja Pass, som brænder for ‘den gode samtale’. Altså den samtale, hvor vi bringer vores vid og livserfaring i spil. Den nærværende samtale, som både løfter, beriger og sætter et varigt aftryk i os.

Bagsværd Gamle Stationsbygning

Til Jernbanen 20A, 2880 Bagsværd

Praktik

Til Jernbanen 20A, 2880 Bagsværd. 200 m fra Bagsværd St. og busholdeplads. Cykel- og bilparkering.